Børnebogs digte

Tandbørsten stod ene og alene, uden den eneste ene. Han tænke ved sig selv, at han måtte slå tiden ihjel.
Men pludselig en dag, stod der en mellemrums børste ved siden af. Han sagde: nå er du kommet der, så skal vi to stå sammen her. Hun smilede med sin lille børste, for han var hendes første tandbørste.
Kærlighed i mellem dem opstod, de i langt tid nu sammen i tandkruset har boet. Men pludselig en dag var han for slidt, og blev smidt ud sammen med skidt.
Mellemrums børsten hun var så ked, og tænke på hvor hendes eger bare var led.
Hendes store kærlighed var bare smidt ud, gad hvide hvornår hun selv var for skud.
Ja, sådan kan det gå for børster idag… de skal bare give deres ejermand det bedste behag.

Inde bag skærmen, der sidder han tro.. inde bag skærmens hulebo.
Trætheden har overtaget hans krop, og han har svært ved at rejse sig op.
Chips og slik.., kan han på bordet ta’, og spiser det med den største velbehag. For det er nemlig hyggetid, og væk er selv den værste strid.
Han sidder der i sit løse tøj, og med et tæppe, og dagens tøj han på skamlen måtte lægge. På tv ser han en serie, eller noget andet fra DR 1, og lige der er livet dejlig og fedt.
Håret sidder op i små totter og han er ligeglad, og er dejlig mæt efter aftensmad. Det han ser, er der ikke mer. For søvnen overtog troldens øjne, og det er drømmeland han nu kan højne.
Der høres en snorken i det fjerne, det er dejligt at få hvilet sin anstrengte hjerne.
Trolden vågner med et lille spjæt og kigger ud, hunden kigger på ham med sin våde tud.
Det er vist på tide at stå op, så skærmtrolden løfter sin trætte krop.
Slukker tv’et, børster tænder og går i seng, og ligger sig ned som en artig dreng.
Søvnen var hurtig om at komme, nu er denne dag… nemlig omme.
Alle musklerne de slapper af, for i morgen begynder endnu en dag.

En smuk busk i lyse rød stod i en have nær et hus, i alt slags vejr i sus og dus.
Hvad ingen viste var, at busken havde hjerne og forstand… og busken gerne ville vokse så meget den kan.
Hver morgen blev den tisset på, af husets ejer og hans hund… og busken var sur men holdte sin mund. Af og til blev en gren brækket af, så det i busken gav er lille Jag. Med tilden blev busken virkelig stor, og helt op til taget nu gror.
Busken kunne høre husets eger snakke højt, det ville sagtens kunne høres uden om alt det fuglefløjt. Naboen havde lige rost den smukke busk som stod op ad hans hus, men ejeren sagde bare: “den er grim og har lus”… “tror vi skal have fjerne den fra mit hus.
Busken kunne tydeligt høre hvad de sagde, og tænkte nu skal ejeren en fæl overraskelse ha. Den hev og trak sine rødder op, og kravlede op på husets top.
Da egern så kom hjem, efter en aftenvagt og skulle i seng.
Så blev han løftet op, helt op på huset top.
Busken skældte ham ud med store fagter
Med sine grene og blade, så det kunne høres højt på den lille gade. Ejeren så målløs ud, og havde fået rifter på den bare hud.
En undskyldning busken fik, og at sagde: “ Det at du var levende viste, jeg jo ik”.
Busken den faldt til ro igen, og ejeren blev med tiden buskens bedste ven. Et stativ busken nu stod op af, så den ligene det smukkeste træ.
Børn kom på besøg for at på busken at se, og selv den aller mindste der gik med ble. En stor balge ved buskens rod, der stod. I den løftede busken børnene op, så de kunne se alt fra buskens top. Mens ejerens hund løb omkring, og gøede højt af ingen ting.
Lus det havde busken ikke mere, og af blomster kom der bare flere og flere.
For busken den blev vandet hver dag, og med blød børste… børstet af.
Det var den fortælling om den store busk og sin egermand, så kan man en ny fortælling fortælle kan.

Lille frøken pilfinger, har vinger.
Hun står tit og peger eller piller, så folk får griller. En irriterende spirrevip som krudt i enden har, pilleriet ingen ende tar’.
Læg dine ting væk.., eller lås dine døre, for frk. Pilfinger er ikke den der spør’.
Hun piller bare ved alt hun kan se, for der skal noget spændende ske.
Intet er privat for hende, hun er mere interesseret i hvad hun kan finde.
Det nytter ikke at skælde ud, for hun er pilfingerens sendebud.
Hun forstår ikke hvis man siger nej, for for hende er det bare en leg. Forstår heller ikke hvis man begynder at råbe, for så syntes hun bare man er en tåbe.
Hun har været sådan., fra hun var helt lille, og det at folk snakker om hende.. spiller ingen trille. Hun er bare glad for at pille så meget hun kan, og så er en lille baby det rene vand.

Træerne der er af mørk chokolade, og ikke kun på denne gade.
Når man når ind i den store skov, er der godter man kan spise uden at spørge om lov. Der var skyer af candyfloss, og buske med vingummier var der også.
Lakridser hænger ned fra et træ, med bolsje sten omme bag. Blomster med skumfiduser, konfekt og karamel og alt blomster op helt af sig selv. Søen bestod af safte vand, hvor man bare kunne drikke så meget man kan.
Stedet havde en dejlig sødelig duft, som var virkelig vidunderlig i den friske luft.
Gumle var havnet på dette sted, og løb så hurtig at benene knap kunne følge med.
Hen til et bjerg af chokolader med lakrids karamel bund, og han proppede en masse ind i sin mund.
Han var smurt ind i chokolade, fra top til tå.. så han gik ud i søen for at bade.
Da han opdagede at det var saftevand, begyndte han at drikke så meget han kan.
Nu sagde hans mave skvulp, skvulp når han gik… og han selv sagde hik hik.
Snørebånd i med 3 slags smag, hang ned fra noget der lignede et pile træ. Gumle trak en masse snøre ned, og sad bare der og gumlede afsted. Han begyndte at få lidt ondt i sin mave, og tænkte at han ikke skulle mere have.
Men fristelsen over tog, da han så chokolade skildpadder oppe på den store bro. Cremet med mint og karamel, og han ville spise dem alle sammen selv. På en plads, med en bænk lå gumle nu, hans bukser var gået lidt itu.
Han lå og kunne ikke røre sig en tomme, og ville ikke røre mere slik før dagen var omme. Gruset under bænken var af pinokio kugler i alle slags farver, og ud mod stien var der labre larver. Han stønnede: “av, av min mave… jeg skal ik mere slik have.”
Karius og Baktus i hans tænder sad, og virkede viklelige tilfredse og glade.
De spise af tænder som aftens mad, og at lave huller i tænder gjorde dem glad.
Der var masser at Karius og Baktus kunne arbejde med, sukker stas var over alt der inde et sted.
Gumle kunne efter en time rejse sig lidt, men var nok ynkeligeste trold man har set.
Håret stod ud til alle sider, og han ansigts udtryk var af en der lider. Han slog en prut som lugtede fælt af rådne æg, sukker katten løb væk da den ik syntes det var så skæg.
Sukker katten havde ligget stille under bænken og hvilet sig, og lugten var så fæl at han måtte løbe sin vej. Katten var virkelig smuk i mange farver, og med striber lige som labre laver. Øjne gule og pelsen blød, og af sind var den utrolig sød.
Så hvis man i slikland kommer, med den sødlige duft og dejlig sommer. Så pas på ikke at spise for meget, og tænk på trolden Gumle der spiste mere end han plejede. Og husk at han fik ondt i sin mave, så han intet kunne lave.

På fantasiens ø, nær ved en lille sø.
Sad en nøgen dame med langt brunt og krøllet hår, som næsten helt ned til lænden når. Hun sidder på en Bjørn som slapper af, og damen bliver slet ikke smidt af. De er nemlig gode venner de to, og bjørnen nær hendes hytte gerne vil bo.
Sommerfuglen fra kæmpernes land, den trygt i hendes hår sidde kan.
Den flyver først rundt omkring og sætter sig så i hendes hår, mens slagen fra edens have glider stille mellem hendes lår.
Et foto bliver taget af nøglehullets vogter mand, han har skjult sig bag en busk så godt han kan. Bjørnen han brummer lidt, for han har en fornemmelse af hvad der er sket. Vogteren skynder sig afsted, og kigger sig tilbage om bjørnen skulle ha fuldt med.
Damen elsker det lune vejer, og går hen og plasker i vandet med bare tær.
Pandekagerne fra heksens hus ligger på et fad, og honningen der gør bamse bjørnen glad. Kanden der kan snakke kommer vraltende afsted, og klukker med alt det te hun skal ha med.
Den nøgne dame hedder Madotte, og hun er en skønhed som de fleste ville syntes er en af de flotte. Hun er nudist, og kan til fantasiens Ø trække hver en turist.
Sommer fuglen og Bjørnen honningen deler så godt som de kan, bjørnen har hele krukken og når sommerfuglen så nipper, så brummer han. Madotte en pandekage tar, og hælder af frøken Pot som er så sød og rar.
Lok Nes stikker sit hoved op fra det dybe vand, og får en fisk af Peter Pan. Bjørnen vil gerne sove en lur, og i mens går Madotte ned og bader en tur. En havmand dukker op, for han har set hendes smukke krop. Han spørger om en masse ting, mens han rundt om hende svømmer omkring.
En havfrue dukker op, som også har den smukkeste krop. Hiver ham i håret og trækker ham ned, og så er de forsvundet et sted.
Plyssi er er lille dyr i skrigende pink, som et håndklæde ligner, og når Madotte bruger ham som håndklæde er der ingen sure miner. Og nu ligger han dejlig tryg, hen over hendes ryg.
En larve med hat er her på besøg, for at se denne vidunderlige Ø. Han er normalt fra eventyrland, men nu med en propel på hatten han flyve kan.
Hjerter dame er taget med, og sidder sammen med Madotte et sted. De snakker om spar knægt den lumske mand, som ved siden af hjerter konge var det rene vand. Til Madotte sagde hun: “han stjal mit hjerte .”… og nu føler jeg en stor smerte. Madotte sagde: Hjerter konge er ved din side nu, tænk ikke på hvad der er gået itu… spar knægt er jo blæst væk, prop de sårede følelser i en sæk.”
Paraplyen som liger en fugl, er krøbet ud af sit skjul. Sommerfuglen kommer forbi, for den paraplyen godt kan li. Den sætter sig på paraplyens top, og paraplyen den springer op. De flyver højt op mod det åbne vand, og råber så høj de kan. De bliver reddet af Peter Pan, som sætter dem begge ind på land.
Det var lidt om fantasiens Ø, hvor fantasien aldrig kan dø. Jeg håber du min fortælling kan li’, jeg kan sikkert meget mere kan sige.

Min krop er tung og jeg sløv, er inde i Ole Lukøjes tryllestøv. Jeg hører et lille baby skrig, det giver et chok inden i.
Må ignorere søvnen der vil slappe af, og bare tænke nu starter endnu en dag.
Ind og kigge hun mangler sin sut, og vil give hende lidt vand fra en flaske med en smal tut. Men hun bliver sur og jeg leder desperat, jeg fandt sutten i hendes hår det var rart.
Nu sover hun igen og er så kær, og føler den største kærlighed.. kan ik lade vær.
Ind for at se om jeg kan sove igen, men Ole lukøje har forladt mig med sin vågne ven.
Står nu ude på badeværelset og trykker tandpasta ud, tandpastaen stopper og proppen bliver sat på tud. Børster tænder mens jeg kigger på mig selv, og tænker: jeg skal jo op alligevel.
Jeg starter bruseren og tager et bad, og synger stille for det gør mig glad.
Jeg kan høre hun vågen er, og ligger og pludrer og rør sine tær.
Jeg får tørret min krop og mit hår, og går hen til døråbningen og står.
Siger: godmorgen jeg kommer om lidt, hun bliver først glad og så brokker hun sig lidt.
Jeg skynder mig i tøjet og tar hende op, hun spjætter med sin lille krop. Hun vil have sin bamse med, som ligger i hendes seng dernede et sted.
Her er Tumle siger jeg så, tager et fad med vand og til puslebordet går.
Jeg skiftet hendes ble og tager hende op, hun spjætter med sin lille krop.
Hun vil ned og pille eller lege dernede et sted, hvor jeg konstant med øjet skal følge med. Gad hvide hvad vi skal lave idag, vi kunne en tur ned til stranden ta.

En lille fe sad på et blad, og spiste lit dug til aftensmad.
Hun tænke med hoved på skrå, mens hun hen mod stilken så.
En myre klatrede afsted, og havde taget en krumme fra en kage med.
Hendes kjole var af sommerfulesilke og blomsterblad, og på hendes hovedet en hat af bog sad.
Tryllestøv på vingerne var, hun af og til… til menneskernes verden tar.
De fleste kan hverken hende høre eller se, men hun kan høre dig… når du i dine tanker vil Be.
Hun mest er ved børn som har det svært, dem der har det hårde liv har lært.
Hun tryllestøv hælder hen over dig, og en dejlig følelse er på vej.
Det barn vil føle en glæde ved at være til,
Og fantasien vil blive et yndet spil.
Hvor barnet får en evne så stor og speciel, at man gerne på jorden være vil.
Kreativitet er det nøgleord, som feen planter i barnet som gror.
Dyrker barnet denne gave, vil det intet andet lave.
Husk af der altid er hjælp fra en fe, som du hverken kan høre eller se.
Så kære barn du kan sove trygt, og intet vil hende dig som er stygt.

Træskonissen med sin pind, trækker maven ud og ind. Han har nemlig fået risengrød, med kanel og sukker, som er dejlig blød.
Grøden havde en lille dreng sat, det var bare et lille klat. Pinden er en tryllestav i træ, han den altid gerne med sig ta”. Han kan godt lide at drille, og vil også gerne at pille.
Han fandt noget chokolade i frk. Gerdas slikskuffe, og måtte med alle kræfter skuffen ud ad puffe. Hele skuffen den røg ud, og den lille Træskonissen havnede på sin tud. To stk chokolade og så afsted, så hurtigt at benene kunne følge med.
Alle andre chokolader og skuffen blev tryllet på plads, og frem var der tryllet et nisse øls glas. Nissen spiste en chokolade med lidt nisseøl til, han det virkeligt nyde vil.
Det var lidt af et nisse eventyr, hvor der også var lidt nisse postyr. Der er også noget andet at træsko Nissen han laver, han hjælper Julemanden med alle hans gaver.
Over ved Nordpolen et sted… tager han hen hver dag, han skal bare tre gange i huens kvast ta. Så bliver han tryllet derhen, og han skal bare gøre det samme for at komme tilbage igen.
Træsko Nissen har fået sit navn, efter et gammelt savn. Hvor han i en træsko sov, inde i den mørke skov .

Frøen kvark sad på et skræppe blad, og smilede med en mund der var så bred. For han havde fået øje på Linda gås,
Som stod og vrikkende med sin gåse mås.
Hun hørte musik fra en radio der stod, og dansede og vippede med sin gåse fod.
Kvark han grinede til han faldt ned, lige ned i det store skræppeblads bed.
Storke mand Bob fik øje på ham,
Der var en skræppen og en larm.
For kvark måtte hoppe for at slippe væk,
Og for ikke at blive fanget af det spidse næb.
Han hoppe ned i en sko som der stod,
Og helt ind i skoens fod.
Stokemand Bob fløj igen, og kvark skyndte sig hen til sin musse ven.
Det var lille Molly Mus, som boede i skueret i et gammelt dukkehus.
Kvart sad og hvilede sig lidt, hvis storken havde taget ham så var det sket.
Efter et stykke tid tog han afsted igen, og sagde farvel til sin kære ven.
Og ude ved søen han hoppede ned, og lå i en åkande der flød af sted.
Skyerne lignede Lotte lam, eller candyfloss formet som en lang arm.
Han rejste sig op og hoppede i, for det var noget han kunne li’.
Han svømmede ned på søens bund,
Og hilste på en fisk med en mund så rund.
Han spiste mad, og lage sig igen på et skræppeblads blad.
Sikke en dag med en masse postyr,
I morgen er det måske et bedre eventyr.

Trylleskrinet fra romantikken slot, vil alle synes er vidunderlig flot. Det er med snørkler og er i metal, og på kanten er der en lineal. Rykker man den til den ene side vil smykkeskrinet fra hinanden glide.
Smykke sten er prydet på lågets top, og så spiller skrinet en melodi… når det bliver låst op.
Melodien lyder: “hvad kan jeg tjene dig med, læg dit ønske på dette sted… luk så skrinet og lås mig op …og drej så billen på lågets top.. kun et ønske du må få, så må jeg desværre gå.”
Isabel den smukke pige, den smukkeste pige i dette rige. Hun dette skrin har fundet i slottets pulterkammer, blandt en spinderok, støv og rammer. Hun tænke længe på hvad hendes ønske kunne være, at der kun var et… var næsten ik til at bære.
Hun ønskede sig en pung som altid vil være fuld, puld af sedler og det pureste guld. Hun åbnede skrinet og så lå pungen dernede, så sagde skrinet: “nu må du ikke om mere bede.”
Hun kiggede på pungen fyldt med penge, og tænke at sådan en pung havde hun ønsket sig meget længe. Men hun var i tvivl om hun skulle have ønsket sig noget andet, men nu var det… det… der i skrinet var landet.
Men hun fik angst for at tage pungen med, for rygter de flyver hurtig afsted. For tyveknægte kan være på lur, og tager de pungen så bliver hun sur.
Og ganske rigtigt en skønne dag, en tyveknægt hendes pung ville ta. Hun sagde: “Ta ej pungen den er min, du kan få en magen til lige så fin.” Hun hentede skrinet og sagde at han et ønske kunne få.. men så skulle han også derefter gå.
Tyven ønskede sig ikke en pung, men en halskæde som ikke var tung. Den skulle kunne opfylde de ønsker som man beder om, og inden længe i æsken den pludselig kom. Den var af sølv.., vævet ind i hinanden noget så fint, og Isabel var lidt forpint.
Hun ville hellere dette smykke have, måske kunne hun give ham en anden gave. Men Tyven sagde du lovede mig, og smykket det er ik til dig. Tyven gik hurigt igen, og Isabel tænkt på hvor han nu skulle hen.
Hun tænkte måske kunne skrinet bruges igen, men skrinet sagde: “nej, den går ikke min ven, du kan ikke bruge skrinet igen, … giv mig bort så jeg gør nytte… måske kan du halskæden kan få i bytte.”
Isabel tænkte.. det var da en god ide… og håbede på at det ville ske. Efter lang tid var hun heldig at tyven at finde, i et hus så flot som man kun kan købe.. hvis man i lotto var så heldig at vinde. Han havde alt hvad hans hjerte kunne begære, og smykket havde han båret med den største ære.
Isabel spurgte tyven om han med skrinet ville bytte, men han ville ikke lytte. Halskæden var bedre at ha, hvorfor skulle han så skrinet i bytte ta. Så husk hvis du kun et ønske kan få, så tænk på hvordan det på langt sigt muligvis vil gå.
Vær tilfreds med det du får, der er altid en anden der længere når. Isabel kunne ikke få fo i sit sind, fordi hun på dette smykke har stirret sig blind. En dag bankede det på hendes dør, “ hvem er det”.. hun lidt nervøst spørg.
“Det er mig du gav halskæden til med magi, jeg vil gøre noget du ville kunne li’. “ Isabel spang afsted og åbnede sin dør, hans stemme lød: “lad mig komme ind, hvis du tør”.
Han en gave havde med, hendes hjerte hamrede hurtig afsted. Det var et smykke med en klar blå sten, og hun tænkte… hvorfor kommer han med sådan en. Han sagde: “dette smykke har også magi, jeg til dig det gerne gi’… som tak for smykket den gang jeg var her sidst, er mit liv nu ikke mere er trist.
Det er lavet af det andet smykke, håber det vil bringe dig lykke.” Hun var så glad at hun kunne græde, tænk at føle så meget glæde. “Tusinde Tak.. sagde hun, med det største smil om sin mund.
Sådan gik det til at Isabel også fik et smykke, der vil bringe hende lykke. Trylleskrinet blev forvandlet af hende, sådan at det kun var Isabel og den nærmeste de skrinet vil kunne finde.
Og at skrinet nu, ville opfylde alle ønsker der måtte komme, og nu er det eventyr med en lykkelig slutning omme.

Du mærker søvnen trænge sig på, mon du har nået det du skulle nå?. Dagen, som gerne ville komme, den var så hurtigt omme. Oplevelser fra dagen, farer forbi, med alle minderne inden i.
Du mærker musklerne falde til ro, under dynens hule bo.
Ind i søvnen du glider stille, det føles som om du er ganske lille.
Et stjernetæppe hen over himlen er lagt, og Ole Lukøjes bryg du har smagt.
Nu kommer drømmeland pludselig til syne, mens du skutter dig under den varme dyne.
En mand med hat og fjerdragt på, ser jeg pludselig forbi mig gå.
I drømmeland der kan alt ske, og med det blinde øje du kan se.
Pludselig opdager jeg uden at lyve, at jeg faktisk op til himlen kan flyve.
Jeg møder månemanden som siger Hej, og smiler venligt ned til mig.
Et stjerneskud flyver forbi, hen af mælkevejens fine sti.
Nu kan jeg ønske hvad jeg vil, hvor er det dejligt at være til.
For alle der nu drømme kan, ses vi nu her i drømmeland.
Som candyfloss der ligger jeg blødt, på en sky af puf og lyserødt.

Mennesket tror de kender alle væsner på denne jord, men de ved ikke hvad der i hulmuren i de fleste huse bor.
Det er et væsen uden krop… men lavet af energi, du vil ku’ forestille dig det med din fantasi.
De har form som et menneske, bare lille og rund, med et sødt ansigt og en lille mund.
De lever af den energi vi lever i, og det at kravle i hulmuren kan de li’.
De kalder sig for moffer, og elsker at undersøge skabe og skuffer.
Fordi de meget nysgerrig er, og slet, slet ikke kan lade vær’.
Deres tv er at kigge på os, om vi så er gode venner eller skændes eller slås.
Hvis de kan se man kede af det er, giver de positiv energi til vores mindreværd.
De igennem vægge kan se, og nogle gange mærke hvis der noget skal ske.
Engang i det gule hus på grønspættevej, kunne de mærke at noget ville forandre sig.
Der boede bare en ensom mand, som rejste mangt og meget til hvert et land.
Han var pilot og meget på arbejde var, og mange vagter dag og nat han tar’.
Han en dame han fandt og hun var træt af at han aldrig have fri, og så skippede han sit job… og brugte tiden på at finde på noget han bedre ku li’.
De moffere der boede i han hus, kunne mærke han kærligheds rus.
Og at han ønsked at forbedre sit liv,
Og at det her var et bedre tidsfordriv.
For en moffer ved at det vigteste i livet er, en dejlig familie og ikke for meget besvær.

Frøen kigger på mig med sine gule grønne øjne, og kommer med sine frø løgne.
Den fortæller en masse pladder og et lille kvæk, og inden jeg ved af det er den hoppet væk.
Den sagde at hans kusine var en stork på Fyn, som lige var blevet ramt af et kraftigt lyn.
Og hans bror var en skildpadde der boede på Brovst, og som elskede stegt flæsk med persille sovs.
Og nu vil han skyde sig at hoppe hjem til sin mor, for det er der hvor katten med hatten bor.
Jeg sad der og grinede inde i mig selv, men lyttede interesseret på alligevel.
Frøen den virkede lidt slimet men sød, som den sad der på mit skød.
Jeg håber den vil komme igen, så jeg kan snakke med min lille frø ven.

En lille frø sød og grøn, sådan en er bare skøn.
Tænk på de store øjne og det brede smil, ja sådan en har charme og nuttet stil.
Den sidder der med bøjede ben, og nogle kan næsten ligne en lille sten.
Og af og til den siger kvæk, og puster op sin lille sæk.
En prinsesse et kys frøen hun kan give, og måske den smukkeste prins den vil blive.
Nogle siger at frøen er et lykke dyr, det er nok fordi den er en sød lille og nuttet fyr.
Den har ikke et eneste hår på sit hoved, og har i haver og søer boet.
Hvis du holder den din hånd, giver den et hop, for den er vist en lille spilop.
Frøen højt kan hoppe op, og i vandet kan du høre et lille blop.
Med sin tunge den insekter kan fange, og ser den storken bliver den bange.
For storken spiser frøer som sin mad, og det gør frøen knap så glad.
Det her var om en sød lille fyr, som er god at have med i eventyr.

Mosekonen brygger sin bryg, og står der med sin krumme ryg.
Og over det yndige land, er der en dis der består af vand.
Hun messer en hymne over hvad der skal ske, og i luften hun fremtiden kan se.
Hun har en gryde kæmpe stor, det er der magien bor.
Med fjer fra engle hun vifter dampen op, så dampen laver en snurretop.
Hun kan ændre energien til det bedre her på jord, så det er til gavn og glæde for dem der her bor.
Derfor i gryden der er en vigtig ingrediens, som er englenes og feernes kærlighed og intelligens.
De giver mixturer til mosekonen, så hun kan brygge, og håber på det bringer lykke.
Magien virker bedst ved morgengry, ellers må hun næste dag starte på ny.
Det er fordi alt er fredfyldt på denne tid, og de fleste menneskers sovetid.
Alle er i hviletilstand, og det er der man med energien hjælpe kan.
Så være glad for der er dis, og mosekonen … på hende sætter vi pris.
For de energier hun kommer med, og den smukke dis der driver afsted.

Nu et eventyr vil starte, på landet nær skov og strand, hvor der boede en kone og hendes bonde mand.
De en hønsegård de havde, ude i deres store lade.
Hønsene havde det godt, og sagde pip og gok gok.
Der var blot en høne der ikke var så glad, skønt der var dejlig lunt og masser af mad. Rundt om hende alle hønsene kyllinger fik, og gjorde den stakkels høne ik.
Det gjorde hende trist og dårligt humør, og tænkte om hun måske ville blive skør.
Men en nat kom ræven på besøg, alle gokkede op og var bange for at dø.
Ræven tog hanen og løb afsted, og bondemanden havde opdaget det og prøvede at følge med.
Men væk var ræven med hane far, som ellers var meget sød og rar.
Bonden måtte sikre laden… så der ingen ræv kunne komme ind, med et net nede i jorden som et edderkoppespind.
Men en hønsegård kan ikke undvære en hane, ellers ville hønsene bare kunne stå der og glane. Ingen kyllinger hønsene ville få, og tiden den ville bare gå.
Så bonden købte en hane så smuk og fin, og da hønen så ham… tænke hun jeg vil være din.
Han struttede af energi, og var virkelig smuk, så hver en høne gav et stille suk.
Hønen forelsket var, i den nye hane far.
Han galede højt ved morgengry, og stod strunk med halsen højt mod sky.
Der gik nogen tid og et mirakel var sket, hønen havde fået de dejligst kyllinger man havde set.
Hun var så glad og virkelig stolt, og hver en lille kylling hun under vingen holdt.
Du dejlige Hønemor kaldte hanen hende, hvis han ik lige ku hende finde.
Hane far mange hønsekoner nu havde, i denne hønsegårds lade.
Men hønemor og hane far, de var lige som et forelsket kæreste par.
Hønemor passede godt på kyllingerne sine, og sagde hver dag: hvor er jeg glad for i er mine.

Livets træ, er med kærlighed er sat på en bakketop, så alle beundrende kan se der op.
Dens krone er så smuk og stor, og livserfaring i træet bor.
For mangt en person har snakket med det, for det kan høre og det kan se.
I blæst og kulde det har stået der, med rødder som de koldeste tær.
Det har hjulpet folk i nød, så træet for dem meget betød.
Klogskab og visdom træet har, og mange hemmeligheder træet bar.
Mørk og grov bark kravler op af træets stamme, og på mange andre træer er det det samme.
Et ansigt er formet ind i træets ene side, og træet snakker kun med dem træet kan lide.
Mangt en tåre har vandet dens rod, og træet har lyttet til hvordan menneskers problemer bestod.
Det har altid et forslag til hvad man kunne gøre, hvis en med problemer skulle spørge.

Egon egern fra den smukke skov,
Er fuld af spilopper og er virkelig sjov,
Når han en nød finder… propper han den ind i sin mund, til han den ikke kan lukke den, og den er stor og rund.
Gemmer dem et sted som han glemmer igen, og bliver sikkert fundet af en egern ven. Han kan gå og hoppe rundt i et træ, og det kan han gøre den hele dag.
Egon egerns aller bedste ven, det er en lille mus der hedder Søren Svend.
Han kravler mere rundt ved blade og jord, da det er der Søren Svend han bor.
Egon egern hjælper Søren Svend med hvis han vil ha en nød, så syntes Søren…. Egon er virkelig sød.
Søren Svend bor ved træets rod, der hvor træet har en fod.
Der er Egon tit på besøg med lidt mad, for at gøre Søren Svend glad.
En dag Egon egern tog en lur, vækkede Peppe popkorn ham og var sur.
Peppe popkorn var en due…der på havde fjer der sad lige op, og en ganske almindelig due krop.
Egon lå åbenbart på peppes gren i træets top, så Egon han skyndte sig op.
For Peppe blev ved med at prikke til ham, det at han ikke fik lov til at sove det var en skam.
Egon egern nu forvirret var, og en falde tur på næste gren han tar.
Lige ned i en fuglelort, som nu i hans pels i hvidt var smurt.
Øv, øv… så nu skulle Egon egern i bad, og i en vandpyt nu han sad.
Plaskede og sjaskede i lang lang tid, at han skulle blive ren, han satte sin lid.
Det her var faktisk rigtigt sjovt ….det at plaske i vand, og han plaskede det bedste han kan.
Da han var færdig.. så han tynd tynd ud, med den våde pels klistret ind mod hans hud.
Rundt i blade han rullede sig…så bladene dannede et lille skjold, men nu lignede han en lille trold.
Hen til Søren Svend han gik, og Søren Svend en kæmpe chok nu fik.
I hans hule han gemte sig, mens Egon råbte det er bare mig.
Han bankede og bankede på hans dør, og i mellem tiden havde solen gjort ham tør.
Han hår stod nu til alle sider… smuk og brunlig rød, og lignede sig selv… nuttet lille og sød.
Egon sagde stille igennem den lukkede dør, at det bare var ham lige som før. Nu lukkede Søren døren op på klem, og da han kunne se det var ham, inviterede han ham ind i hans hjem.
Han sagde til Egon: det må du aldrig gøre igen, tænk sådan at forskrække din bedste ven.
Undskyld… jeg skulle bare have et bad kære Søren Svend, det var ikke min mening at forskrække dig min ven.
De grinede og lo for en stund, og Egon Egerns hale var nu igen blød og rund.

En lille pige var hugget ud af sten, hun sad der med krydsede ben.
Hun ikke ud af stedet sig kunne røre, og dem der så på hende kunne hun ikke spørge.
Hun var jo bare af sten, som stod i alt slags vejr, med bare ben og bare tær.
Heksen Magda kunne ingen børn få, og tænkte på hvordan det skulle gå.
Magda havde set den lille pige i sten, med de bare tær og bare ben.
Men hun var jo byens Pige der stod på et tov, og man kunne ikke bare tage hende uden at spørge om lov.
En dag rådhuset en ny statue til torvet ville havde… Det var besluttet, da de syntes pigen var for nuttet.
De vil hellere have noget kunst der moderne, og den lille pige ville de fjerne. Det stod i lokalavisen som heksen så, så hun skrev et brev om hun måtte pigen få. De var bare glade for at have kommet af med hende, ellers skulle de en anden finde.
Pigen blev sat i heksens have, nu havde hun meget at lave.
Hun bryggede flere mixturer med magi, alle med noget specielt inden i.
Første mixtur, var for at få hende til at vække op, den anden var hudens farve, og en rigtig krop.
Den tredie mixtur.. var for at hun kunne høre sanse og se, og få et kærligt sind… og så var det bare at få tingene til at ske.
Pige tænke hvad lavet jeg mon her, og hvem er så hende der.
Og pludselig fik hun hældt en mixtur over sit hoved, og hun mærkede varmen i kroppen…at opleve det havde hun aldrig troet. Hun havde stadig sin stenfarve, men kunne bevæge alle lemmer, hun tænkte… Det her er noget jeg aldrig glemmer.
Hun kiggede på sine hænder og krop, og en ny mixtur blev igen over hældt fra hoveds top. En rigtig hudfarve var nu på hendes krop, hun begejstret fløj op.
Hen til et bassin og kigge ned i vandet spejl, og nej det var ikke en fejl. Den sidste mixtur skulle nu virke på den lille pige, og… tusinde tak, var det første hun ville sige. Men ordene skulle hun først lære, og dem syntes hun var meget svære.
Men hun gav Magda et kram, som tak, hvis heksen fortalte andre det vil de tro hun var gak.
Pigen fik navnet Anna Bell… Og heksen lærte hende at tale, og Anna elskede også akvareller at male.

Viggo var en sød lille fyr, som gerne ville ud på eventyr. Men Viggo var lavet af ler, og stod oven på en bog i en af kunstnernes atelier.
Han havde en pose over hele sin krop, og inden det havde han fået sprøjtet vand på…fra bund til top.
Kunstneren hed Kaj, og det var en tegneserie figur…som ide at han havde forestillet sig. Viggo havde kun fået et hoved og en mave, han håbede Kaj mere ville lave.
Leret Viggo var lavet af, var ler fra heksens have, og det blev levende når man havde noget færdig lavet.
Men det vidste Kaj ikke noget om, han kom kun tilfældigt forbi det sted, da hans ler beholder var tom.
Kaj havde kigget på tegneserier inden han var gået i gang, og så var det at han fandt på ham. Nu havde Kaj taget ham frem igen, og sagde kom så her lille ven.
Kaj formede med stor koncentration, og ville helst ikke forstyrres af nogen. Viggo syntes det kildede lit.. men kunne ikke bevæge sig, det skete først når Viggo blev færdiglavet af Kaj.
Hans arme blev korte og buttet, og hans ansigt blev noget så nuttet.
Han fik en stor rund mave og seler på, men han fik ikke lavet benene så han kunne gå.
Han stod igen under en pose og kiggede ud, og ud mod posen rørte hans tud. Næste dag var Kaj gået i gang med noget andet, så Viggo stod under sin pose og bandede.
Han formede en ny figur, og Viggo blev såret og sur. Kroppen var formet ligesom hans… foran var der bare to buler, Viggo tænke det var da nogle mærkelige kugler.
Han tænkte på om Kaj nogensinde ville lave hans ben, eller om, han bare skulle stå der og blive til en sten.
Næste dag modelerede Kaj videre på figuren som havde fået en hestehalen i nakken og kjole på, Viggo gennem posen med stor forundring så.
Så var det Viggos tur… Endelig fik han moduleret sine ben… Og tænkte pyha så blev jeg ikke til en sten. Kaj havde brugt vand for glatte alle hans overflader, så over det hele var Viggo et stort pladder.
Så er jeg færdig sagde Kaj, nu skal du bare tørre og så i ovnen med dig.
Det magiske ord færdig fik Viggo til at blive levende.. men stod stille, selv om havde lyst til ved alting og pille.
Ovn tænke Viggo lad mig komme væk i en fart, det tror jeg er smart. Så da Kaj var gået…vaklede Viggo kluntet afsted, og lerede fodspor var bag ved.
Han pillede ved Kajs radio som begyndte at spille, det var måske ikke så godt at være så lille. Han gik hen til posen hvor den anden figur var, og tænkte jeg tror lige et lille kig jeg tar’.
Der stod hun nej hvor var hun smuk, Viggo stod med foldede hænder og gav et kærligt suk. Viggo kunne ikke ikke komme ud… og havde gemt sig under en spand, da Kaj kom tænkte hvor han er min lille mand.
Pludselig så han fodspor over alt.. og radioen var tændt, og at de under en spand var de endt. Kaj løftede spanden og fik et chok, for Viggo han gik helt amok.
Han løb afsted med hurtig fod, og pludselig kastede Kaj en bog mod hans lille hoved.
Kaj kigge forundrede på den lille mand, og tog ham op, hans hoved var faldet af hans krop. Kaj satte hoved på igen, og gjorde ham pæn.
Viggo kunne ikke tale.. men kiggede bare, det samme gjorde hans kunstner far. Kaj snakkede til den lille fyr, som var taget ud på eventyr.
Viggo stod bare og drejede sit hoved, fordi han ingenting forstod. Kaj til heksen ringede op, mens han kiggede på Viggo med den runde krop.
Heksen sagde at han i ovnen skulle, og derefter ham i aske fra ovn ham rulle. Så vil Viggo farver få, og selv kunne høre, se, tale og gå.
Viggo blev hen til ovnen bragt, og en gipsplade under hans fødder lagt. Viggo tænkte her er lunt, og lage sig til og sove, da han vågnede begyndte alt det sjove.
Kaj rullede ham aske og vips og plop, så rejste Viggo sig hurtigt op. Han var gummi agtig og i farver, og han hurtig til hen dame figuren han traver.
Så pegede Viggo på hende og sagde
til Kaj, hende der må du godt lave til mig. Som sagt så gjort, at lære Ninna at kende det var stort.
De i øjnene så dybt og kærligt, de viste deres kærlighed åbent og ærligt. Viggo og Ninna nu kærester er, og Kaj dem med sig rundt tær.
Snip snap snude, dette eventyr er ude.
En lille godnat historie. Sov godt. Knus

Conrad han er en heldig fyr, som elsker nye eventyr.
Henne hos den gode fe, han et ønske fik til at ske.
Han fik er par bukser sorte med store lommer, som kan bruges både når er vinter eller sommer.
Hans ønske ved den gode fe var at ha’, at man altid penge kunne tá.
De bukser Conrad han fik er magiske … Ja, helt speciel, men de virker kun når man har dem på selv.
Hver gang han hænderne ned i lommerne rækker, en masse penge sedler han op af lommerne trækker.
Han kan næsten købe hvad han vil, bare jeg havde et par magen til.
Han har købt en bil og en masse tøj, store højtalere der laver støj.
Han har hjulpet folk som var i nød, og har fået at hvide hvor meget det betød.
Hvis du havde et ønske du kunne få af den gode fe, hvad ville i så ønske der skulle ske?

Det åbne hav og bølgegang, og fulde mænd der synger sang.
Parpegøjen sidder på skippers skulder, mens bøgerne de ruller og ruller.
Blæsten den tager til i skibets sejl, mens solen bøger smukt i havets blanke spejl.
Der er slåskamp ombord, og høje råb og vrede ord.
Rom på flasker flyder rundt på skibets dæk, og udover bordet er væltet et glas med blæk.
En af sømændene har en klap for det ene øje, og en kæmpe stor og strikket trøje.
En anden har et træben uden fod, og i kahytten er fyldt med rod.
Alt er væltet på grund af den stride bæst, og vinden kommer fra syd vest.
Kanoner stikker ud fra skibets sider, og sult og fanger varsler svære tider.
Et dødningehoved er på et flag af sort, flagrer slidt som det altid har gjort.
Det sidder oppe i den høje mast, hvor to fanger er bundet fast.
Sabler krydser hinanden med klirren af jern, og land virker så utrolig fjern.
Der er hav så lagt øjet det rækker, og man kan høre at hav og blæst i skibet trækker.
Et andet skib nærmer sig, ham med kikkerten varsler de er på vej.
Kanonerne bliver gjort klar til at de skal skydes af, og høje råb og pistoler de tag.
Nu er søslaget godt i gang med kæmpe brag, og det ene skib synker og blir’ til et vrag.
Mænd flyder i det mørke vand, trods det der er langt til land.
Nogle drukner og forsvinder væk i det dybe vand, og andre på skibet er kommet i land.
De er de nye fanger ombord, og bliver bundet med reb eller snor.
Jeg om sørøvere nu har fortalt en lille fortælling, og det var ikke om den grimme ælling.

Elefanten Tumle, boede i en jungle.
Nært et nyt byggeri, hvor der er skrå vægge og mennesker inden i.
Tumle savnede en ven at leje med, men tog tit i junglen alene afsted.
En dag besluttede han at se nærmere på det nye byggeri, og så noget der trampede forbi.
Pludselig stod han stille, og prøvede på at gøre sig ganske lille.
Oppe af den skrå mur, syntes han at han så en elefant ta en middagslur.
Han gik forsigtig derhen, men i det samme bevægede sig elefanten igen.
Nu løb Tumle lidt …,og han kiggede ned, den mørke elefant havde gjort det samme og stod på samme sted.
Tumle løftede snablen og den abede efter ham, og lavede et trut som gav en mægtig larm.
Han opdagede at det bare var hans skygge, som abede efter ham på murens skrå rygge.
Nu lejde han den hele dag med sin nye skygge ven, som abende efter lige meget hvor han gik hen.
Med snablen hejst i sky og godt humør, var Tumle så glad for sin nye ven som aldrig før.