Diverse digte
Lille anemone spilnkel og fin, nu står du så smuk i vasen min.
Yndig, hvid og grøn, Åhh Gud hvor du da køn.
I mørket sidder jeg i en lænestol, ovre ved den store bogreol.
Tæppet over mine ben varmer, og har kun stilheden hvor intet larmer.
Læselampen lyser på min bog, og det her er min ynglings hyggekrog. Hverdagens stress falmer hen, og bogen er en behagelig ven.
En skygge nu i hjørnet er, og jeg holder stille på mit vejr. Er angst for det jeg ser, bare der ikke kommer flere. Måske fantasien er på spil, og med mig gerne lege vil.
Jeg trækker tæppet over mit hoved, for slet ikke at kunne se noget. Men er alligevel nysgerrig for hvad der sker, og trække tæppet væk for at se mere.
Skyggen rejser sig og bliver stor, rædslen kan ikke beskrives med ord. Jeg ønsker at skrige af mit bryst, og har virkelig brug for omsorg og trøst.
Skyggen nærmer sig min lænestol, og falder op af min bogreol. En stemme lyder hæs, svagt som et lille hvæs. Kan du lide bogen… var de eneste ord, chokeret jeg hen mod skyggen jeg glor.
Bag Charles skyggen peger, og forsvinder igen… gad hvide hvor den skal hen. Jeg hører en snorken og giver et spjæt, og er vågnet med et lille sæt.
Tænker på hvad skyggen sagde, og Charles bogen jeg nu fremad tage.
Bagved skimtes en anden bog, utrolig gammel med gammeldags sprog.
Ryggen er af læder i dyb rød, med en farve der har en smuk glød.
overskriften er skrevet i guld på tryg, og også op langs bogens ryg.
Bogens titel hedder skyggen og manden, Og jeg tænker om jeg er ved at gå fra forstanden. Det var samme efternavn det kunne man se, og måske den til den anden bog hører til.
Var det en drøm?, eller var det ej,
Det spørgsmål runger inde i mig.
Kun skyggen ved hvad der er rigtig og hvad der er sandt, da den inde i min drøm bare forsvandt.
