Sørgelige digte
Et skrig kommer inde fra hjertet af, og sindet kan ikke mere modgang ta’.
Smerten føltes så ulidelig stor, den kan kun føles eller beskrives med ord.
Manden der får mig i mine følelsers vold, har om sig bygget et kæmpe skjold.
Hvorfor forelskede jeg mig i en sådan en tyran, han ved ikke at jeg i mit indre kun er som et barn.
Mit sind i tårer har druknet og depressionen overtog, i mit sind må jeg får evigt afvisningen bo.
Ham som jeg troede var min eneste ene, var ham der kastede med alle stenene.
Jeg tror aldrig jeg kommer over denne mand, andres kærestessorger er det rene vand.
Han bliver ved med at dukke op i mit sind, jeg ville ønske at han aldrig var kommet derind
Er du trist og har du sorg i sinde, så er du nok en såret kvinde. Ham du faldt for, har bare leget med dig, om han også har følelser det vides ej.
For ham var det bare en bekræftigelse af sig selv, og er ligeglad med kvindens følelser han har slået ihjel. Hun har et hjerte der bløder, og et hav af tårer… og kan ikke glemme at han bare vil såre.
Det åbne ar kan blive til et sår, men det vil tage masser af år. Hun vil aldrig glemme ham som svigtede så slemt, og har rigtig mange minder i tankerne gemt. Få er gode og de fleste slemme, og tænker på hvordan hun dog kan glemme.
Være søde ved kvinder der har et hjerte af guld, og efter lad hende ikke såret i den sorte muld. Bare fordi man vil bekræfte sig selv, uden at tænke på andres ve og vel.
Et hjerte er ikke at spøge med, der er en dejlig person omme bag ved et sted.
Forelskelsen den kan være som gift for sjæl og krop, og man kan ikke bare få den til at holde op.
I mine drømme og længsler om et bedre liv, har jeg forsøgt og være positiv.
Jeg har kæmpet en kamp i mange år, trist man altid et afslag får. Hvorfor være kreativ… når man ikke må bruge det til noget, jeg kunne fylde et hav af alle de afslag jeg har fået.
Det er svært at tro på sig selv, når mange med magt.. bare vil slå min kreativitet ihjel. Jeg håber en dag, at jeg også kan få et ja, for hvorfor skulle jeg ellers så smuk en en kreativitet jo ha’.
Det kan ikke altid være nej og atter nej, for ellers er der meget uretfærdigt på livets vej. Men ved godt at retfærdighed ikke eksistere, men håber alligevel at det er med kreativiteten at jeg skal regere.
Her er såret du efterladte, og kniven du ind i satte. Saltet som du gned rundt, mens kniven den blev drejet rundt.
Her er det hav af tårer som flød, og ligegyldigheden over hvad kærligheden betød.
Her er den smerten og det åbne sår, som har varet nu i mange år.
Her er tristheden og det sorgmodige sind, og øjnene du har gjort blind.
Her var mit hjerte som du stjal, og mit sind du gjorde binde gal.
Med en følelse af et mindre værd, ser jeg dig idag som den du er.
Ikke noget at samle på, det må jeg have hjernen og følelserne til at forstå.
Jeg vil dig glemme, men i mit hjerte hører du hjemme.
Du kan ikke blive skyllet bort, og det er noget være lort. Her er vreden som er stor, den eksploderer af og til med ord. Min kæreste han kan føle det, men det er og også meget let at se. Du har gjort mere skade end du har gjort gavn, jeg ville ønske at jeg aldrig har taget din kærlighed i min favn.
Lige som narren som leger med en, så her er mærket hvor du spændte ben. Gad hvide om jeg nogensinde bliver normal, eller bare have følelsen af at være binde gal. Jeg er rejst bort for at usynlig at blive, og for at mærke om jeg stadig er i live.
Men jeg bliver forfulgt med tanker om dig, og det er ikke særlig rart for mig.
Nu vil jeg have mine tanker til st slutte, og ikke mere energi i dem putte. Og håbe på de forsvinder væk, som skrevet med usynlig blæk. Jeg vil have mit hjerte tilbage, det må man ikke bare sådan tage.
Den smukkeste mand med de brune øjne,
indrømmer aldrig sine løgne. Han er ikke mand nok til at undskylde sine fejhed, men dyrker sit ego med sin mig, mig hed.
Hans landskab har et kæmpe hav af tårer, i havet er alle de kvindehjerter han sårer. Men han er en mand der aldrig kigger tilbage, kigger kun på nye kvinder hvis hjerter han kan tage.
Følelser ved han ikke hvad er, og er ligeglad, for ham er knuste hjerter hans ynglings mad. Han er lige som kannibalen fra stenaldertiden, men karma rammer ham før eller siden. Så vil han kigge tilbage med ærgrelse i sit sind, og grenen med alle blomsterne er blevet til en pind.
Kærligheden den er visnet og er død, og han fik ikke kvinden der var så sød. Men han må lære at når man ikke kæmper for kærlighed, når man længst med ærlighed.
Hvis han kvinden vil have tilbage, må han alle hendes ærgelser tage. Give hende den kærlighed hun for længst har fortjent, men måske det er alt alt for sent!
Hvad er en player… Det er den største nar,
Ham ved man aldrig hvor man har.
Han kan virke ægte og til at stole på, men lad ham aldrig med dine følelser gå.
Han ejer ikke en følelse i sin krop, og selvtilliden den er i top.
Han vil være kold og afvisende over for dig, lige når forelskeden har fundet vej.
Han vil gøre alt for at få forelskelsen vagt, og nyde at se dine følelser blive ødelagt.
Han har jo sit på det tørre, og vil ikke ha noget med dine følelser at gøre.
Han forstår dem ikke… det er jo kun en leg, hvor han som en kat leger tagfat med dig. Så husk at have parader oppe når du en player ser, for du vil aldrig blive den samme mer.
Han kan kigge dig lige ind i dine øjne med stor interesse, og hans øjne vil skinne af kærlighed og fortælle en masse.
Men pas på det er en fælde, og det er det jeg gerne vil fortælle.
Du har spundet mig ind i dit spind, hvordan er jeg kommet der ind.
Edderkoppen er stor og sort, med ækle ben, og min krop er tung som en kæmpe sten.
Trådene har sat sig i mit sind, min krop, og mit hjerte, og jeg kæmper sorgens, og sindet smerte.
Jeg prøver på at kæmpe mig fri, men kan ikke, og føler den snuhed bliver med med at stikke.
Jeg tror den elsker at se mig lide, for den bliver ved med at bide og bide.
Trådene sætter sig om min krop som et net, mens jeg laver fortvivlede spjæt.
En anden edderkop tager mig med, og ligger mig på jorden et sted.
Den bidder trådene over, mens jeg i min bevidsthed sover.
Jeg vågner og løber afsted, så hurtigt at edderkoppen ikke kan følge med.
Nøgen med ar på krop, kan jeg nu stoppe op. Puste ud og sunde mig, og rolig gå af en stille vej.
En sjæls nålepude kan være fyldt op, så det på sjælen… sætter ar og danner prop.
Der skal så ikke så meget til,
Før det er i sårbarhedens spild.
Vrede overtager og nålepuden du bar, er ikke længere som den var.
Pikke stikker nu ud, og alle der kommer med en nål står for skud.
For der er ikke mere plads i den bløde sjæl, som de fleste mennesker vil gi en nål og en hæl. Bagtaleri om private sager, er noget sælen ikke behager.
Det er ikke noget der kommer andre ved, på den måde er mange der led. At lyve og råbe… når man ved man har ret, så må den der lyver være dum som et bræt.
Og så er der dem der ignorere, det er næsten endnu værre. Det er sjældent man helt ved hvem der en nål har, så ender det bare man med overdrivelse tilbage til personen tar.
Sjælen er blevet til et pindsvin med pikke, og hvis du ikke passer på så kan du tro den ka stikke.
En bog bliver lukket med den største smerte, og inde i den ligger et blødende hjerte.
Blodet stille flyder derfra, og slutningen ingen lykkelig ende har.
Bogen handler om kærlighed, og en mand der valgte uærlighed.
Han valgte løgnen og egoismen som sit skjold, og mod hans livs kærlighed brugte han psykisk vold.
Han havde sit på det tørre, og for kærlighed ville han intet gøre.
Jeg er sikker på den person der mangler sit hjerte, får et hjerte mere held og mindre smerte.
Bogen hvor det gamle slidte hjerte ligger i, er for smertefuld til der vil være nogen der kan li’.
Lad den brænde op i glemslens flamme, og lad minderne og tiden gøre det samme.
Slut og død er tiden og bogen som hed blødende hjerte, væk med den ulidelige jagende smerte.
Skrig fra bogen kan høres..dybt i sjæl og i sind, mens flammerne trænger i bogen ind.
Den historie var heller ikke værd at gemme på, med gengældt kærlighed skal det nye hjerte slå.
Frygten vil nok altid i sindet være der, intet bliver det overhovedet samme mer.
En nyt kapitel kan begynde, for et bedre liv, hvor folk er mere positiv.
Vattet omkrig mig danner ring, som gør at man har svært ved at huske ting.
Det sjæler fra mig, det at det jeg skal huske på en dag, så jeg det ikke frem af hukommelsen en anden gang kan ta’.
Folk kan have svært ved at det at forstå, alt det i vattet jeg ikke kan nå. Min opslagstavle har ingen nåle til at sætte i, og bruges kun til noget jeg godt kan li’.
Ja, hukommelse hvad er det?, det indeholder minder og noget der skal ske.
Opslagstavlen hvor papiret falder af, må jeg rode rundt i hver eneste dag.
Det må være dejligt at have en opslagstavle hvor alting bare sidder, så man ikke hele tiden går rundt og leder.
Det er værst når man er stresset, eller ked, og det er der ikke noget at gøre ved.
Hukommelsen er en dyrebar ting, som en virkelig smuk diamant ring. For nogle er den skænket, for andre er det svært, men man kan nogle teknikker med tiden få det lært.
Men det kan aldrig blive helt til normale, og det syntes jeg kan gøre folk binde gale.
Fordømmende med deres hårde ord, når ikke forstår alt det der i vattet bor.